BEK 765/2009 ст. 1
Ethvert tankskib med en bruttotonnage på 150 og derover og alle øvrige skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover, som transporterer stoffer, der ikke er olie, og som ved introduktion til havmiljøet sandsynligvis vil medføre sundhedsfare for mennesker, skade levende ressourcer og havmiljøet, ødelægge faciliteter eller forstyrre anden lovlig brug af havet, skal være forsynet med en beredskabsplan til anvendelse ved forureningsulykker forårsaget af disse stoffer.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om en beredskabsplan gælder kun for stoffer, der transporteres som last.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte stoffer er dem, som er klassificeret som forurenende i gældende versioner af de internationale koder om søtransport af henholdsvis farlige flydende stoffer (IBC), emballeret farligt gods (IMDG), gods lastet i bulk (BC) og flydende gasser i bulk (ICG).