BEK 586/2009 · Bekendtgørelse om tilskud til pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
BEK 586/2009 ст. 4
Opgørelse af aktivitet
Antallet af årspædagogikumkandidater på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse opgøres på grundlag af antal lærere uden pædagogikum, der er aktive i pædagogikumuddannelsen på en på forhånd fastsat dag (tælledagen) i hver tælleperiode. Opgørelsen af antal årspædagogikumkandidater til brug for fastlæggelse af tilskud efter § 1, nr. 2, sker efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i AGV-instruksen, og for tilskud efter § 1, nr. 3, efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i IEU-instruksen.
Stk. 2. Ved årspædagogikumkandidat i stk. 1 forstås en lærer uden pædagogikum, der er aktiv i pædagogikumuddannelsen og som er fuldtidsansat i 12 måneder.
Stk. 3. En lærer, hvis pædagogikumuddannelse har en længere tilrettelæggelse end et år, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) indgår i opgørelsen af antal årspædagogikumkandidater med samme vægt som en lærer, hvis pædagogikumuddannelse har en tilrettelæggelse på et år. De nærmere retningslinjer for opgørelsen er fastsat i AGV-instruksen og IEU-instruksen.