BEK 393/2009 ст. 9
Tolkens funktion, inhabilitet og tavshedspligt
I tilfælde omfattet af § 2, stk. 3, hvor der anvendes en tolk, som ikke behersker dansk, skal der ved udførelsen af tolkeopgaven samtidig anvendes en tolk, der er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt til tolkning fra det sprog, som tolken oversætter til, til dansk.
Stk. 2. Hvis myndigheden på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere eller Integrations område skønner, at det ved udførelsen af tolkeopgaven er ubetænkeligt at anvende tolken, der ikke behersker dansk, uden samtidig at anvende en på Rigspolitiets tolkeoversigt opført tolk, der oversætter til dansk, kan myndigheden undtagelsesvist træffe beslutning om at undlade samtidig at anvende en tolk, der oversætter til dansk.