Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 779/2008 · Bekendtgørelse for Grønland om undtagelser fra årsregnskabsloven

BEK 779/2008 ст. 4

Overgangsbestemmelser fastsat i medfør af § 166, stk. 5

ДействуетОфициальный текст

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan anvendes af mellemstore virksomheder, der i henhold til lovens § 7, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for mellemstore koncerner.

Stk. 2. Uanset lovens § 51, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis for de i stk. 3 nævnte aktiver og forpligtelser, således at alene transaktioner og begivenheder, der finder sted efter lovens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse på: 1) Immaterielle aktiver og indretning af lejede lokaler, jf. lovens §§ 33 og 83, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, 2) igangværende arbejder for fremmed regning samt finansielt leasede aktiver og dertil knyttede forpligtelser, jf. lovens §§ 83 a og 83 b, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, 3) finansielle aktiver og forpligtelser, der skal indregnes til amortiseret kostpris, jf. lovens § 37, stk. 2, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, 4) finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed, jf. lovens § 38, stk. 2, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og 5) aktiver og forpligtelser i en erhvervet virksomhed samt negativ goodwill, jf. lovens § 122, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.