BEK 778/2008 ст. 12
Modtagelse og offentliggørelse m.v.
Når årsrapport, undtagelseserklæring eller delårsrapport, herunder halvårsrapport m.v., er indgået i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, sender styrelsen automatisk en elektronisk udskrevet kvittering til indsenderen eller virksomheden.
Stk. 2. Konstaterer styrelsen, at det indsendte ikke opfylder de grundlæggende krav til en årsrapport, delårsrapport eller undtagelseserklæring, får virksomheden henholdsvis filialen af en udenlandsk virksomhed frist til berigtigelse. Meddelelse af frist til berigtigelse efter 1. pkt. afbryder ikke indsendelsesfristerne i årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og denne bekendtgørelse, idet indsendelsespligten først anses for opfyldt, når årsrapporten, undtagelseserklæringen eller delårsrapporten er modtaget i styrelsen i behørig stand.