Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 280/2008 · Bekendtgørelse om godkendte parringsområder for honningbier

BEK 280/2008 ст. 8

ДействуетОфициальный текст

Godkendelse af et parringsområde meddeles for 5 år ad gangen på følgende vilkår: 1) Ved etablering skal den ansvarlige for parringsstationen vederlagsfrit levere befrugtede brugsdronning af samme afstamning som det godkendte avlsmateriale til udskiftning af bidronningerne hos de eksisterende biavlere i parringsområdet. Vurderer den ansvarlige for parringsstationen på et senere tidspunkt, at det er hensigtsmæssigt at der skiftes bidronninger, skal disse ligeledes leveres vederlagsfrit, i samme antal som ved den oprindelige udskiftning. 2) Den ansvarlige for parringsstationen i drift skal efter anmodning fra biavlere i parringsområdet levere befrugtede brugsdronninger i rimeligt omfang og mod passende vederlag. 3) Den ansvarlige for parringsstationen skal, på baggrund af aftaler med planteavlere i parringsområdet, sikre at der er et tilstrækkeligt antal bifamilier til at varetage bestøvningen af afgrøder hos planteavlere i parringsområdet. For udlejning af bifamilier til bestøvning kan der kræves et rimeligt vederlag. 4) Udskiftning af den ansvarlige for parringsstationen kan kun ske med Plantedirektoratets forudgående godkendelse. 5) Alle parringsstationens bifamilier skal mindst hver 6. uge i perioden fra 1. maj til 1. september synes af en kyndig biavler for skadegørerne ondartet bipest (forårsaget af larven Paenibacillus larvae ), stenyngel (forårsaget af Aspergillus –svampe), den lille stadebille ( Aethina tumida ) og Tropilaelaps -mider. 6) Der skal løbende udføres avlsarbejde og årligt inden den 1. december indsendes en redegørelse til Plantedirektoratet for arbejdet i den forløbne sæson. Redegørelsen skal udarbejdes på et skema, der fås hos Plantedirektoratet.