BEK 1387/2007 ст. 11
Koncernvalgudvalgets sammensætning m.v.
Koncernvalgudvalget sammensættes af repræsentanter for medarbejderne og for ledelsen. Flertallet af koncernvalgudvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for medarbejderne, så vidt muligt i moderselskabet, ét medlem skal være repræsentant for medarbejderne i datterselskaberne, og mindst ét af medlemmerne skal være medlem af bestyrelsen eller direktionen for moderselskabet.
Stk. 2. Repræsentanterne for medarbejderne i moderselskabet vælges blandt dets medarbejdere af medarbejderne i dets samarbejdsudvalg. Repræsentanten for medarbejderne i datterselskaberne udpeges i overensstemmelse med reglerne i § 37, stk. 2 og 3. De øvrige medlemmer vælges af moderselskabets bestyrelse.
Stk. 3. Såfremt der ikke findes et samarbejdsudvalg, udpeger bestyrelsen i moderselskabet repræsentanter for moderselskabets medarbejdere blandt disse. Er der i moderselskabet valgt tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være repræsenteret.
Stk. 4. Medarbejdere, der er opstillet til valg eller genvalg til moderselskabets bestyrelse, kan ikke udpeges som eller forblive medlemmer af koncernvalgudvalget.
Stk. 5. Ved udtræden af koncernvalgudvalget skal det pågældende medlem orientere koncernvalgudvalget herom. Koncernvalgudvalget skal herefter drage omsorg for, at et nyt medlem udpeges i overensstemmelse med reglerne i stk. 1-3.