Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1385/2007 · Bekendtgørelse for Færøerne om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. hos den færøske registreringsmyndighed (Indsendelsesbekendtgørelsen)

BEK 1385/2007 ст. 2

Indsendelse

ДействуетОфициальный текст

Virksomhedens godkendte årsrapport skal indsendes til den færøske registreringsmyndighed inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, eller § 143, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven. Modtagelsestidspunktet hos registreringsmyndigheden er afgørende for, om fristen er overholdt. Modtages årsrapporten ikke, eller modtages den ikke rettidigt i behørig stand, finder §§ 150-152 og § 162, stk. 1, nr. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven anvendelse.

Stk. 2. Ønsker en virksomhed, som er under betalingsstandsning efter konkursloven som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, at få udsættelse med fristen for indsendelse af årsrapporten indtil en måned efter betalingsstandsningens ophør, jf. § 140, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven, skal virksomheden sende en anmodning herom til registreringsmyndigheden. Anmodningen skal være vedlagt dokumentation fra skifteretten med oplysning om perioden for betalingsstandsningen, herunder dokumentation for en eventuel forlængelse heraf.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger efter konkursloven som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, jf. § 140, stk. 3, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.