LBK 870/2026 · Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK 870/2026 ст. 9
Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse
Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag: 2) Den ændring af lovens § 9, stk. 1, der følger af § 1, nr. 8, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen først træder i kraft den 1. august 2027, jf. § 12, stk. 5, i lov nr. 1659 af 30. december 2024. 1) Tysk. 2) Fransk. 3) Spansk. 4) Billedkunst. 5) Medier. 6) Filmkundskab. 7) Drama. 8) Musik. 9) Håndværk og design. 10) Madkundskab. 11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog. 12) Arbejdskendskab.
Stk. 2. 3) Den ændring af lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., der følger af § 1, nr. 9, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen først træder i kraft den 1. august 2027, jf. § 12, stk. 5, i lov nr. 1659 af 30. december 2024. Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.
Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. På 7., 8. eller 9. klassetrin skal eleverne udsendes i praktik i 5 dage. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.
Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.
Stk. 5. De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
Stk. 7. 4) Den nyaffattelse af lovens § 9, stk. 7, der følger af § 1, nr. 12, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen først træder i kraft den 1. august 2027, jf. § 12, stk. 5, i lov nr. 1659 af 30. december 2024. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 8. Der skal ud over valgfag efter 1. pkt. og stk. 8 tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.
Stk. 8. 5) Den ophævelse af lovens § 9, stk. 8, hvorefter der indsættes nye stk. 8-10, hvorved stk. 9 bliver stk. 11, der følger af § 1, nr. 13, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft den 1. august 2027, jf. § 12, stk. 5, i lov nr. 1659 af 30. december 2024. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes efter stk. 6.
Stk. 10. 6) Den ændring, som vedrører § 9, stk. 12, der træder i kraft den 1. juli 2025, jf. § 1, nr. 14, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse som § 9, stk. 10. Det skyldes, at folkeskolelovens § 9 først pr. 1. august 2027 indeholder 11 stykker, jf. § 1, nr. 13, jf. § 12, stk. 5, i lov nr. 1659 af 30. december 2024. Der henvises også til note 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om elevers deltagelse i praktik m.v., herunder om, hvilke aktiviteter i virksomheden eleverne må deltage i, om skolelederens og virksomhedens eller institutionens ansvar og om udveksling af oplysninger.