LBK 870/2026 · Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK 870/2026 ст. 57f
Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen
Undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftaler efter § 22 b med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, jf. § 20, stk. 5, der er beliggende i kommunen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i tilsyn efter stk. 1 pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale eller at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2, kan undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.