LBK 870/2026 · Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK 870/2026 ст. 14b
Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse
Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af 1) mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
Stk. 2. Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. 12) Den ændring af lovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt., der følger af § 1, nr. 41, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen først træder i kraft den 1. august 2027, jf. § 12, stk. 5, i lov nr. 1659 af 30. december 2024. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.
Stk. 3. Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.
Stk. 4. For bestemte skoler kan undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.