Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 805/2026 · Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

LBK 805/2026 ст. 69

Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

ДействуетОфициальный текст

En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., eller tilsvarende afmærkning, 3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller 5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater i den pågældende storkreds, 4) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, 5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af økonomi- og indenrigsministeren, eller 6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.