Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 675/2026 · Bekendtgørelse af lov om menighedsråd

LBK 675/2026 ст. 42b

Samarbejde mellem menighedsråd m.v.

ДействуетОфициальный текст

Et eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver. 2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning. 3) Bygningsvedligeholdelse og drift. 4) Bygningsteknisk rådgivning. 5) Skole-kirke-samarbejde. 6) Kommunikation.

Stk. 2. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg.

Stk. 3. De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.

Stk. 4. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilke provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.