Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 644/2026 · Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

LBK 644/2026 ст. 60

Sikringspligt

ДействуетОфициальный текст

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 52, og frivilligt sikrede efter § 52, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 66, medmindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. §§ 67-69.

Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, selv om den ved fastsættelsen af bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 3. Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 52, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.

Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATPbidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister og til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.