LBK 644/2026 · Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
LBK 644/2026 ст. 39
Anmeldelse og sagsbehandling
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan af reglerne fremgå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsernes og forsikringsselskabernes medvirken ved administrationen af loven.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for anmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, og størrelsen af denne takst.
Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører bl.a. udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til oversættelser.