LBK 644/2026 ст. 14

Tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til sygebehandling og optræning under sagens behandling eller under sagens genoptagelse efter § 47, når sygebehandlingen og optræningen er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger. Erstatning til personer, der ikke er sygesikret i Grønland, kan ikke ydes i videre omfang end erstatning til personer, der er sygesikret i Grønland.

Stk. 2. Tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til anskaffelse af kørestole, proteser, briller og andre personlige hjælpemidler, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt men og udgiften ikke kan afholdes af det offentlige efter gældende regler om sundhedsydelser eller sociale ydelser.

Stk. 3. Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden, som ikke kan afholdes af det offentlige efter gældende regler om sundhedsydelser eller sociale ydelser, fastsættes til et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 4, for tab af erhvervsevne.

Stk. 4. Er et hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt under arbejde, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet betales, når udgiften ikke kan afholdes af det offentlige efter gældende regler om sundhedsydelser eller sociale ydelser.

Stk. 5. Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning på privathospitaler og private klinikker i Grønland eller Danmark betales efter fradrag af eventuelle offentlige tilskud, når betalingen modsvares af en tilsvarende besparelse på det samlede dagpengebeløb og på øvrige erstatningsudgifter, jf. § 10, nr. 2-4, som skønnes at kunne opnås, ved at den tilskadekomne ikke skal afvente behandling på offentligt sygehus eller klinik.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1-5 kan dækkes, herunder udgifter afholdt, inden sagen er anmeldt.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at forsikringsselskaberne kan tage stilling til krav vedrørende dækning af udgifter omfattet af stk. 1-5.