Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 470/2026 · Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler

LBK 470/2026 ст. 10

Grundlæggende betingelser for tilskud

ДействуетОфициальный текст

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. En skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere børne- og undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler. 4) § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.