Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 468/2026 · Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

LBK 468/2026 ст. 90

Forvaltning af alternative investeringsfonde fra og levering af tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark

ДействуетОфициальный текст

Første gang en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark ønsker at forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af § 8, stk. 3 og 4, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal forvalteren indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet: 1) Hvilket land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, forvalteren har til hensigt at udbyde forvaltningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af § 8, stk. 3 og 4, i enten direkte eller ved oprettelse af en filial. 2) En driftsplan, som bl.a. skal beskrive, hvilke ydelser forvalteren har til hensigt at levere, og hvilke alternative investeringsfonde forvalteren har til hensigt at forvalte.

Stk. 2. Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde har til hensigt at oprette en filial i værtslandet til at forestå forvaltningen eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af § 8, stk. 3 og 4, skal forvalteren ud over oplysningerne nævnt i stk. 1 indgive følgende oplysninger til Finanstilsynet: 1) Filialens organisatoriske struktur. 2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet af § 8, stk. 3 og 4, hvorfra dokumenter kan rekvireres. 3) Navnene på og kontaktinformation vedrørende de personer, som er ansvarlige for filialens ledelse.

Stk. 3. Oplysningerne meddelt i henhold til stk. 1 og 2 skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internationale finansverden.