Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 468/2026 · Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

LBK 468/2026 ст. 48a

Depositar

ДействуетОфициальный текст

Uanset § 48, stk. 1, kan Finanstilsynet tillade, at et kreditinstitut, jf. § 46, stk. 1, nr. 1, der er etableret i en anden medlemsstat, udpeges som depositar, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: 1) Finanstilsynet har modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative investeringsfond om at tillade udpegelse af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning viser, at der mangler depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi. 2) Det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. § 51, på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, overstiger ikke 50 mia. euro eller det tilsvarende beløb i en anden valuta.

Stk. 2. Uanset om betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, tillader Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.

Stk. 3. Tillader Finanstilsynet, at forvalteren udpeger en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom.

Stk. 4. Stk. 1-3 berører ikke anvendelsen af kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.