Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 461/2026 · Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

LBK 461/2026 ст. 317

Straffebestemmelser

ДействуетОфициальный текст

Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.

Stk. 2. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer 1) en risiko for et forsikringsselskabs fortsatte drift, 2) drift af et forsikringsselskab uden lovpligtig tilladelse eller 3) grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter over for Finanstilsynet under skærpende omstændigheder.

Stk. 3. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.