LBK 461/2026 ст. 296
Offentliggørelse
Offentliggørelse efter § 291, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 293 og 295 kan ikke ske, hvis 1) det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, 2) det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare eller 3) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter § 291, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 293 og 295 må ikke indeholde 1) fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen eller 2) fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 1, skal der ske offentliggørelse efter § 291, stk. 1, nr. 1-3, eller § 295, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.
Stk. 4. Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 291, stk. 1, nr. 1 og 2, om kravene i § 105, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 127, stk. 3, jf. § 105, stk. 1, § 106 eller § 109, stk. 1.