LBK 445/2026 · Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v.
LBK 445/2026 ст. 23
Tilladelse til danske UCITS, godkendelse af vedtægter m.v.
Finanstilsynet godkender en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 49, stk. 2, når 1) SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, 2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere SIKAV’er, 3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en, 4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV, 5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV’ens bestyrelse har indgået aftale med et administrationsselskab, og 6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.