Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 1294/2025 · Bekendtgørelse af straffeloven

LBK 1294/2025 ст. 7

Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

ДействуетОфициальный текст

Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis 1) handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) eller 2) gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og handlingen a) omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring, b) er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet, eller c) er omfattet af § 118 b.

Stk. 2. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.