LBK 1046/2025 · Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
LBK 1046/2025 ст. 9
Mobilitetsfremmende ydelser m.v.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 2. Støtten ydes i form af: 1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3. 2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet. 3) Tilskud til boligudgifter. 4) Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse.