Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 1031/2025 · Bekendtgørelse af regionsloven

LBK 1031/2025 ст. 14

Styrelse

ДействуетОфициальный текст

9) Bestemmelsen i § 14 træder i kraft den 1. juli 2025, men finder ikke anvendelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland og finder før den 1. januar 2027 ikke anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, medmindre det følger af overgangsloven, jf. lov nr. 699 af 20. juni 2025, eller regler udstedt i medfør heraf, jf. § 25, stk. 1 og 2, i lov nr. 719 af 20. juni 2025. Regionsrådets formand er formand for forretningsudvalget.

Stk. 2. Regionsrådet vælger umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd en næstformand for forretningsudvalget blandt regionsrådets medlemmer. Valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Regionsrådet kan træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage næstformanden for forretningsudvalget for sit hverv.

Stk. 4. Afsættes eller fritages næstformanden for forretningsudvalget for sit hverv, vælger regionsrådet en ny næstformand efter stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5. Er en stedfortræder indtrådt for forretningsudvalgets næstformand i henhold til denne lovs § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forventes forfaldet at have en varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet en fungerende næstformand efter stk. 2, 2. pkt.