LBK 1007/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1007/2025 ст. 7
Domstolenes organisation m.v.
Grønlands Landsret består af 2 landsdommere, heraf 1 administrerende landsdommer. Landsdommerne udnævnes af kongen, jf. § 13.
Stk. 2. I afgørelsen af sager ved Grønlands Landsret deltager 1 dommer, jf. dog stk. 3. Den administrerende landsdommer træffer efter forhandling med den anden landsdommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne.
Stk. 3. I sager, der er afgjort af Retten i Grønland som 1. instans, deltager 3 dommere under hovedforhandlingen. Retsformanden kan beslutte, at der skal deltage 3 dommere også uden for hovedforhandlingen. Deltager der 3 dommere, tiltrædes landsretten af 1 landsdommer fra Danmark, jf. § 14. Foreligger der særlige omstændigheder, kan landsretten dog tiltrædes af 2 landsdommere fra Danmark.
Stk. 4. Ved Grønlands Landsret virker et antal fuldmægtige, jf. § 15.
Stk. 5. En fuldmægtig kan behandle sager, der hører under landsretten, i det omfang den administrerende landsdommer bestemmer det.