LBK 1007/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1007/2025 ст. 269
Skiftesager
Skifte af konkursbo kan efter en dommer ved Retten i Grønlands bestemmelse henvises til behandling ved en dansk skifteret, hvis hensynet til sagens behandling taler for det. Inden oversendelsen registreres de af skyldnerens ejendele, der befinder sig i Grønland.
Stk. 2. Skifte af dødsbo kan, når hensynet til sagens behandling taler for det, efter en dommer ved Retten i Grønlands bestemmelse henvises til behandling ved en skifteret i Danmark. Inden oversendelsen registreres de af afdødes ejendele, der befinder sig i Grønland.
Stk. 3. Skifte mellem ægtefæller kan efter en dommer ved Retten i Grønlands bestemmelse henvises til behandling ved en dansk skifteret, hvis parterne ønsker det eller hensynet til sagens behandling taler for det. Inden oversendelsen registreres de af ægtefællernes ejendele, der befinder sig i Grønland.