LOV 697/2025 · Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker
LOV 697/2025 ст. 15
Kommunalt samarbejde
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser efter §§ 8 og 10 kan en kommunalbestyrelse efter aftale med en anden kommunalbestyrelse bemyndige denne til på sine vegne at varetage myndighedsopgaver og hertil knyttede opgaver efter følgende bestemmelser og regler udstedt i medfør af: 1) § 16, stk. 1 og 9, § 16 A, § 16 C, stk. 1-3, og § 22, stk. 1 og 5, i byggeloven. 2) §§ 16-19, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse. 3) § 19, § 28, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse. 4) § 21, stk. 1, og § 25, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 5) §§ 34-37 i beredskabsloven.
Stk. 2. Dette kapitel finder ligeledes anvendelse for afgørelser efter stk. 1, nr. 5, som træffes af samordnede redningsberedskaber, som kommunalbestyrelser har henlagt myndighedsopgaver til i henhold til beredskabslovens § 10.
Stk. 3. Beslutningen om at indgå eller opsige en aftale om bemyndigelse efter stk. 1 træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Dette gælder for både den kommunalbestyrelse, som ønsker at delegere, og den bemyndigede kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Den delegerende kommunalbestyrelse skal offentliggøre oplysninger om indgåelse og opsigelse af en aftale om bemyndigelse efter stk. 1.