LBK 642/2025 · Bekendtgørelse for Grønland af lov om luftfart
LBK 642/2025 ст. 7
Registrering, nationalitet og mærkning
Et luftfartøj kan kun registreres i Danmark, 1) når det har dansk ejer, og ejeren er bosat eller hjemmehørende i Danmark eller i en stat, hvor den pågældende på grund af sin nationalitet ikke kan være registreret ejer af et luftfartøj, 2) (Sættes ikke i kraft for Grønland) 3) når luftfartøjet er ejet af en person, der har fast bopæl i Danmark, og luftfartøjet benyttes med udgangssted i Danmark.
Stk. 2. Som dansk ejer anses 1) den danske stat og institutioner, som styres af staten, 2) danske kommuner, 3) danske statsborgere, 4) stiftelser med sæde i Danmark, hvis ledelse udelukkende består af danske statsborgere eller personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, 5) foreninger og lignende sammenslutninger med sæde i Danmark, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er danske statsborgere eller personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, 6) aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, når det overvejende antal deltagere er danske statsborgere eller personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, og selskabet er undergivet disse deltageres fulde kontrol, og 7) aktieselskaber, som udelukkende har dansk bestyrelse og direktion med sæde i Danmark.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde tillade, at et luftfartøj, der overvejende benyttes med udgangssted i Danmark, registreres, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.