Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 265/2025 · Bekendtgørelse af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven)

LBK 265/2025 ст. 22a

Oplysnings- og indberetningspligt, digital kommunikation og behandling af oplysninger

ДействуетОфициальный текст

Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskaber og foreninger omfattet af § 21 at indsende oplysninger og dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler fastsat i medfør af § 22, men som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at indsende oplysninger og dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler fastsat i medfør af § 22, men som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 3. Et påbud efter stk. 1 eller 2 kan omfatte tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, og hvilke typer af oplysninger og dokumenter der kan omfattes af et påbud efter stk. 2.