LBK 156/2025 · Bekendtgørelse af lov om Danmarks Innovationsfond
LBK 156/2025 ст. 8
Bestyrelse
Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige, som udøver forskningsaktivitet, jf. § 2, nr. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Stk. 2. Bestyrelsen skal sammensættes sådan, at den samlet repræsenterer erfaring med 1) teknologiudvikling og innovation i det private erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder, 2) strategisk og udfordringsdrevet forskning, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde, 3) videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, 4) innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling, 5) internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation og 6) grøn omstilling af samfundet og det private erhvervsliv.