Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 1133/2024 · Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

LBK 1133/2024 ст. 17

Økonomiske forhold

ДействуетОфициальный текст

Statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. En uddannelsesinstitution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lign. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Stk. 3. Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole har mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer.

Stk. 4. Kulturministeren kan bestemme, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, hvis den giver 1) efter- og videreuddannelse, 2) åben uddannelse, 3) uddannelse af visse udenlandske studerende eller 4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler.