LOV 762/2023 ст. 2
Erhvervsministeren kan efter forudgående forhandling med og udtalelse fra landsstyret fastsætte regler for Færøerne om, at ændringsforordninger til forordninger, jf. § 1, stk. 1, som træder i kraft efter den 14. marts 2023, gælder for Færøerne, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forudgående forhandling med og udtalelse fra landsstyret fastsætte regler for Færøerne om anvendelsen af bestemmelserne i de ændringsforordninger, der gælder for Færøerne ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, jf. dog stk. 4, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forudgående forhandling med og udtalelse fra landsstyret fastsætte regler for Færøerne, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages i medfør af de ændringsforordninger, der gælder for Færøerne ifølge regler fastsat i medfør af stk. 1, jf. dog stk. 4, herunder om de ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. De regler, der fastsættes efter stk. 1-3, kan ikke gennemføre nye sanktioner.