LBK 1184/2022 · Bekendtgørelse af lov om visse naturskader
LBK 1184/2022 ст. 10
Erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke
Naturskaderådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager, sager om oversvømmelse fra vandløb og søer og tørkesager.
Stk. 2. Naturskaderådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Naturskaderådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.
Stk. 3. Naturskaderådet kan i særlige tilfælde kræve, at et forsikringsselskab kompenserer stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen for uberettiget udbetalt erstatning.
Stk. 4. De nærmere regler for tilsynet, herunder de nærmere regler for Naturskaderådets påbud til forsikringsselskaberne og offentliggørelse heraf samt krav om kompensation fra forsikringsselskaberne af uberettiget udbetalt erstatning, fastsættes i Naturskaderådets forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.