Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LOV 285/2021 · Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

LOV 285/2021 ст. 21

Foranstaltninger over for enkeltpersoner

ДействуетОфициальный текст

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forbindelse med afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20 anmode den offentlige eller private institution eller det offentlige eller private behandlingssted el.lign., jf. § 12, stk. 2, 2. pkt., om at sikre, at en afgørelse gennemføres.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning fra den offentlige eller private institution eller det offentlige eller private behandlingssted el.lign. tillade, at der med henblik på at gennemføre og opretholde en foranstaltning efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20 kan benyttes følgende former for magtanvendelse over for den person, som foranstaltningen retter sig mod: 1) Fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende. 2) Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig.