LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 ст. 837
Ransagning
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, må kun foretages, hvis 1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og 2) ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
Stk. 2. Ved ransagning af de i § 836, stk. 1, nr. 1, nævnte arter kræves tillige, at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Stk. 3. Findes der under ransagningen hos en mistænkt skriftlige meddelelser el.lign., som hidrører fra en person, der efter reglerne i § 216 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, må der ikke foretages ransagning heraf. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en person, der er omfattet af § 218, når materialet indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 218 er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen.