LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 ст. 567
Udlæggets genstand og retsvirkninger
Særskilt udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes af §§ 37 og 38 i lagtingslov om tinglysning, tinglysningslovens §§ 37, 37 a eller 38, § 2, stk. 2-4, i lov for Grønland om pant, § 48 i lagtingslov om skibsregistrering, sølovens § 47, stk. 1-3, sølovens § 47, stk. 1-3, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning eller § 33 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, med samtykke fra skyldneren og andre, som har rettigheder over tilbehøret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil udlæg er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er pantsat.
Stk. 2. En panthaver, som har særskilt pant i tilbehøret, kan dog foretage udlæg i dette, hvis ingen bedre stillede rettigheder er til hinder herfor.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på særskilt udlæg i forbedringer i andelslejligheder eller aktie- og anpartslejligheder i et selskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i sådanne lejligheder, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 8.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en fiskerirettighed, der efter sølovens § 47, stk. 4, omfattes af en rettighed over et registreret skib.