LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 ст. 333
Om parternes og tredjemands forpligtelse til at fremlægge synbare bevismidler
Når en syns- eller skønsforretning skal finde sted, har parterne at give de udmeldte mænd lejlighed til at bese eller gøre sig bekendt med forretningens genstand, for så vidt denne er i deres værge eller under deres rådighed. Vægrer en part sig uden lovlig grund herved, finder bestemmelsen i § 377, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er forretningens genstand i tredjemands værge, og nægter den pågældende de udmeldte adgang til at iagttage den, kan vedkommende part derom henvende sig til den ret, hvor afhjemlingen skal ske. Skønner retten, at tredjemands vægring ifølge grundsætningerne i § 331 er ubeføjet, pålægges det den pågældende at tilstede skønsmændene adgang inden en vis frist. De i §§ 331 og 332 givne regler bliver i øvrigt i sådant tilfælde at anvende.