LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 ст. 331
Om parternes og tredjemands forpligtelse til at fremlægge synbare bevismidler
Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, som er undergivet den pågældendes rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 215-218.
Stk. 2. Undlader tredjemand uden lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 225 tilsvarende anvendelse.