LOV 964/2020 ст. 217

En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.

Stk. 2. Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller, hvis forklaringen antages at ville 1) udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd, 2) udsætte vidnets nærmeste for straf eller tab af velfærd eller 3) påføre vidnet selv eller vidnets nærmeste anden væsentlig skade.

Stk. 3. I de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde kan retten dog pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.

Stk. 4. I de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten endvidere pålægge vidnet at afgive forklaring, hvis vidnet har udført foranstaltninger som nævnt i § 774 og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.