LOV 798/2020 · Lov om ædle metaller og konfliktmineraler
LOV 798/2020 ст. 13
Sikkerhedsstyrelsens kontrolvirksomhed
Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige en juridisk person til at udføre eller bistå Sikkerhedsstyrelsen med at udføre kontrol med varer af ædle metaller, jf. § 12.
Stk. 2. En juridisk person bemyndiget efter stk. 1 kan udøve Sikkerhedsstyrelsens beføjelser efter denne lovs § 12, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, og § 16, stk. 1-3, og regler udstedt i medfør af § 6, stk. 5, og § 8, stk. 3.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med en bemyndigelse efter stk. 1 stille krav om habilitet, om tekniske kvalifikationer og om akkreditering efter relevante standarder.
Stk. 4. Ansatte hos en juridisk person, der er bemyndiget efter stk. 1, har tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med en juridisk person bemyndiget efter stk. 1.