LBK 1069/2018 · Bekendtgørelse af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
LBK 1069/2018 ст. 5
Testcenter Østerild
Erhvervsministeren kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcenteret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.
Stk. 2. Omkring naturområdet ved Stensig øst for Testcentervej, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, skal rydningen foregå skånsomt.
Stk. 3. Rydningen af skov efter stk. 1 begrænses til 450 ha i alt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmålinger tilsiger det, kan erhvervsministeren give dispensation fra stk. 3 til rydning af yderligere op til 100 ha. Den samlede skovrydning kan ikke overstige 550 ha.
Stk. 5. Erhvervsministeren skal til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer.
Stk. 6. I forbindelse med udvidelsen af testcenteret kan der inden for den ramme, som fremgår af stk. 3 og 4, ryddes 63 ha skov. Der kan endvidere ryddes 13 ha skov for at sikre mulighed for at kalibrere vindforholdene inden opsætning af vindmøllerne og forud for eventuel råstofgravning i området. Erhvervsministeren skal sikre, at der etableres erstatningsskov på statslige arealer.