LBK 231/2017 · Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK 231/2017 ст. 14
Regler om indsigt m.v.
Politiets Efterretningstjenestes virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Dog gælder § 13 i lov om offentlighed i forvaltningen. Herudover finder lov om offentlighed i forvaltningen med undtagelse af § 8 anvendelse for Politiets Efterretningstjenestes sager om administrative forhold. Politiets Efterretningstjenestes virksomhed er endvidere undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6 og fra lov om behandling af personoplysninger, jf. § 2, stk. 11, i lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger og forvaltningslovens kapitel 4-6 helt eller delvis finder anvendelse for behandling af personoplysninger for Politiets Efterretningstjeneste vedrørende tjenestens egne personalesager og sikkerhedsgodkendelsessager.