LBK 1581/2016 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1581/2016 ст. 313
Påtalen
Tiltale i en sag kan helt eller delvis frafaldes, hvis 1) det på grund af det udviste forholds ringe betydning findes rimeligt at undlade tiltale, 2) kriminallovens §§ 6 eller 124 er anvendelig og ingen eller kun en ubetydelig foranstaltning kan ventes idømt, 3) sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og tiltalefrafald ikke står i misforhold til gerningen og sagens omstændigheder i øvrigt, 4) sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning, som i givet fald kan forventes idømt, eller 5) dette følger af bestemmelser fastsat af rigsadvokaten eller justitsministeren.
Stk. 2. I andre tilfælde kan tiltale kun frafaldes, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder eller andre særlige forhold og tiltale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.
Stk. 3. Politiet kan frafalde tiltale efter stk. 1, mens tiltalefrafald efter stk. 2 besluttes af rigsadvokaten.