Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LBK 1532/2015 · Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt

LBK 1532/2015 ст. 5

Projektets gennemførelse

ДействуетОфициальный текст

Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på gennemførelse af projektet erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af arealer inden for projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse på de pågældende ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er stiftet.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan ekspropriere fast ejendom, når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.