LBK 1532/2015 · Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt
LBK 1532/2015 ст. 18
Straf og ikrafttræden
Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 11, stk. 1, eller § 12, stk. 1, 2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 12, stk. 2, 3) færdes eller opholder sig på arealerne på anden måde end tilladt efter § 13, stk. 1, eller 4) i strid med § 13, stk. 1, forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til arealerne.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 13, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.