LOV 1518/2014 · Lov om Den Danske Naturfond
LOV 1518/2014 ст. 5
Lønniveauet for ansatte i Den Danske Naturfond må ikke overstige det til enhver tid gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten.
Stk. 2. Vederlag til medlemmer af bestyrelsen i Den Danske Naturfond skal fastsættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Højere vederlag kan alene fastsættes helt undtagelsesvis og efter miljøministerens godkendelse.
Stk. 3. Besættelse af stillinger i Den Danske Naturfond skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten.
Stk. 4. Merudgifter, der påføres ansatte og medlemmer af bestyrelsen i Den Danske Naturfond i forbindelse med rejser og ophold i fondsregi, skal godtgøres efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser i staten.