Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LOV 1284/2014 · Lov om medarbejderinvesteringsselskaber

LOV 1284/2014 ст. 10

Deltagermøde

ДействуетОфициальный текст

Bestyrelsen indkalder virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne til et ordinært deltagermøde en gang årligt. Det ordinære deltagermøde skal afholdes inden 5 måneder efter udløbet af medarbejderinvesteringsselskabets regnskabsår.

Stk. 2. Indkaldelse til deltagermøde i et medarbejderinvesteringsselskab skal ske til de medarbejderdeltagere, der på indkaldelsestidspunktet er ansatte i virksomheden. Medarbejderdeltagere, hvor virksomheden har opsagt deres ansættelsesforhold, skal ligeledes indkaldes til deltagermøde. Retten til at deltage i deltagermøde bortfalder, såfremt arbejdsgiveren berettiget har bortvist medarbejderen.

Stk. 3. På det ordinære deltagermøde træffes beslutning om 1) godkendelse af årsrapporten, 2) eventuel ændring af vedtægten, 3) valg af medarbejderdeltagernes bestyrelsesmedlemmer, 4) valg af revisor og 5) andre forhold, der vedrører medarbejderinvesteringsselskabet.

Stk. 4. Virksomhedsdeltageren og de indkaldte medarbejderdeltagere har ret til i overensstemmelse med vedtægten at få et bestemt emne behandlet på deltagermødet.

Stk. 5. En indkaldt medarbejderdeltager efter § 10, stk. 2, har en stemme på deltagermødet uanset størrelsen af de indskudte midler.

Stk. 6. Afstemning på et deltagermøde skal foregå anonymt.