Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

LOV 164/2014 · Lov om internetdomæner

LOV 164/2014 ст. 18

Administrators forpligtelser

ДействуетОфициальный текст

Administrator skal oprette og vedligeholde en database indeholdende oplysninger om registranternes navn, adresse og telefonnummer.

Stk. 2. Administrator skal sikre, at oplysningerne nævnt i stk. 1 er retvisende, opdaterede og offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Administrator skal sikre, at oplysningerne nævnt i stk. 1 ikke gøres offentligt tilgængelige i databasen efter stk. 2, hvis disse oplysninger i henhold til anden lovgivning er undtaget fra offentlighed og administrator af egen drift kan konstatere dette ved opslag i et offentligt tilgængeligt register.

Stk. 4. Administrator skal efter anmodning fra en registrant sikre, at oplysningerne nævnt i stk. 1 ikke gøres offentligt tilgængelige i databasen efter stk. 2, hvis disse oplysninger i henhold til anden lovgivning er undtaget fra offentlighed og administrator ikke af egen drift kan konstatere dette ved opslag i et offentligt tilgængeligt register.

Stk. 5. Oplysninger, der undtages fra offentliggørelse i medfør af stk. 3 og 4, vil dog kunne videregives til 1) det i henhold til § 26 nedsatte klagenævn i forbindelse med behandling af konkrete sager og 2) andre, der er berettiget hertil i medfør af anden lovgivning.