LOV 456/2011 · Lov om investeringsforeninger m.v.
LOV 456/2011 ст. 152
Professionelle foreninger
Reglerne i § 63, § 64, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 65-73, § 75, stk. 4, § 76, § 79 og §§ 81 og 82 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse for professionelle foreninger, dog sådan, at hverken Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at den professionelle forening overholder de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Den reviderede og godkendte årsrapport skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen fastsatte regler. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 3. §§ 150-152 og § 163, stk. 1 og 2, i årsregnskabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på professionelle foreninger.